Mit navn er Helena og jeg er født i 1986.
Jeg bor i Sønder Tranders med min kæreste Óskar (1983), som er ældremediciner og vores fire skønne børn Hanna (2018), Saga (2021), Freyja (2023) og Hilmir (2025). Hilmir bliver passet i min pasningsordning på lige fod med de øvrige børn.
Jeg blev uddannet sygeplejerske i 2012 og har siden da arbejdet med alt fra børn til ældre. Selvom arbejdet som sygeplejerske har været utrolig givende, er tiden nu inde til at sadle om og følge min drøm om at blive privat børnepasser. Jeg blev godkendt af Aalborg Kommune efter dagtilbudslovens §78 i maj 2026, og åbner min pasningsordning til september efter endt barsel.
Som person er jeg glad, positiv og omsorgsfuld, og jeg lægger stor vægt på at møde hvert barn med anerkendelse og nærvær.
Med min baggrund som sygeplejerske har jeg et stort fokus på børnenes sikkerhed og sundhed, og jeg holder mig opdateret ift. nye retningslinjer og vejledninger inden for begge felter.
Jeg har en evidensbaseret tilgang til ting og læner mig gerne op ad forskning i mit arbejde, hvilket også vil afspejle sig i planlægningen af dagligdagen med børnene.
Vores hjem er 100% røgfrit og vi har ingen husdyr.
