Safari (på tur)

Forskning viser, at udeliv har en stor betydning for barnets udvikling, indlæring og evne til at koncentrere sig. Derudover lærer børn, der færdes i naturen, at passe på naturen. Det er derfor vigtigt for mig, at vi kommer ud hver dag og udforsker naturen og omgivelserne. 

Det kan være i haven eller på en af legepladserne i nærområdet. På ladcykel er der heller ikke langt til skov og andre naturskønne områder, og med et årskort til Aalborg Zoo kunne turen også gå dertil.

Sjov med vandpytter

Grønne Spirer

Jeg er medlem af Grønne Spirer, som tilbyder årlige kurser og en lang række materialer, der giver god inspiration til en aktiv og lærerig hverdag i naturen. Naturaktiviteterne styrker børnenes motorik, koncentration og sundhed. Læs mere om ordningen HER.