Rammer og omgivelser

Vi bor i et to-plans hus på et roligt lukket vænge, hvor hele underetagen er godkendt til pasningsordningen, og der er derfor god plads til leg, kreativitet og motorisk udfoldelse.

Vi har en dejlig have med legetårn, hvor der er rutchebane og gynger, der er også forskellige køretøjer og diverse legesager, der understøtter barnets nysgerrighed og udvikling.  

Vi bor tæt på en park, og der ligger mange legepladser og naturskønne områder i nærheden. Jeg har en ladcykel som gør det muligt at komme på lidt længere ture uden at trætte de små ben for meget.